…jeg tog en bog med på biblioteket.
Ikke fordi der ikke er bøger nok på bibliotekerne, men dette her var New York Public Library på 42nd St and Fifth Ave – og de har altså ikke særlig mange danske bøger på hylderne…så jeg medbragte min egen – Ole´s “Protreptik – filosofisk coaching i ledelse”.
Det er sted med historie og atmosfære som man ikke finder på de, i øvrigt fine, moderne biblioteker. Vi boede og scoutede rundt i Brooklyn og omegn. New York er en fantastisk by, især hvis man også bevæger sig lidt væk fra Manhattan, hvor de fleste NY-farer starter. Der er masser af inspiration på musik, kaffe, mad ( i nogle sammenhænge kaldet gastronomi) og så på erhvervsfronten.
Nu er jeg så på vej tilbage for 4. gang – men denne gang med min nye legekammerat, Anders Dinsen. Anders er en af landets stærke IT-testere. Jeg mødte Anders i fbm., at han tidligere deltog på en af Ole Fogh Kirkebys og mine masterclass´ om robusthed og skrøbelighed.
Anders har flere gange deltaget på en konference om IT-testing i NY – og har derfor spurgt om ikke, jeg vil være med til at afvikle en dag på konferencen til næste November.
Mit svar var, at jeg ikke fatter en bjælde af hvad, de der testere siger eller skriver, så….selvfølgelig er jeg da med på den =:0)
Konferencen vil gerne, at vi skal tilbyde testerne et indblik i hvordan ledelsesfilosofien i kombination med ledelsespsykologien og ledererfaringen, kan skabe bedre tests.
Så nu glæder jeg mig til, at det bliver November igen og jeg, atter en gang, kan tage en bog under armen og køre hen i Manhattan….det bliver muligvis lidt underligt, men også vildt spændende.
Det er fedt at gå ud i de hjørner, hvor vi almindeligvis ikke kommer – Det er dérfor jeg samarbejder med så forskellige personligheder og fagligheder.
Filosofi er der altid brug for og i mange flere sammenhænge end vi lige går og tror. Dejligt at du er med til at bringe det ind i IT.
Mange tak for din respons – jeg er bare glad for, at kunne tilbyde mit lille bidrag…For de fleste jeg møder, er billedet af filosofi, noget med gamle mænd og pibetobak på et universitet – ikke et middel til bedre ledelse eller effektivitet…Dét vil jeg gerne hjælpe med at rykke lidt på.